Historieopgave 4

Den franske revolution 1789 – 3/12-10      af Helene 8.b

• Hvad var stændersamfundet?
  Stændersamfundet var det franske samfund i 1700 tallet, som var inddelt i første-, anden- og tredje stand.
• Hvilke befolkningsgrupper indholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?
  Første stand var kirkens folk, som også blev kaldt de gejstlige. Anden stand var adelen.
  Første og anden stand var samfundets overklasse og behøvede blandt andet ikke at betale skat. De ejede også det meste af jorden og havde mulighed for at arbejde i staten og ved hoffet. Derfor havde de stor indflydelse for, hvad de lavede og også for politik.
  Tredje stand bestod af 99% af befolkningen. De kunne være fattige bøndere til folk med uddannelse og arbejde. De havde ingen indflydelse på politik, og selvom første- og andenstand ejede jorden skulle bønderne betalte 80% af skatterne.
• Hvordan var kongens placeret i forhold til stænderne?
  Kongen var enevældig og bestemte over alle. Han var den øverste i ranglisten og havde magt over befolkningen.
• Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomisk krise i Frankrig i 1700 tallet?
  Da der i 1700 tallet ikke var mange der betalte skat, indkaldte kongen repræsentanter fra de tre stænder til en stænderforsamling. Tredje stand mente, at der skulle være mere lighed mellem folket og derfor gjorde de oprør. De angreb Bastillen og fik kongen til at godkende det nye styre i hovedstaden Paris, nemlig Pariserkommunen og Nationalgarden.
  De fik også mere indflydelse på politik, og enevælden blev afskaffet.

Historieopgave 3

Stavnsbåndets ophævelse 26/11-10     Af Kristine, Sara, Michelle og Helene

• Hvad betyder ordet stavn?
  Ordet 'stavn' er betegnelsen for ens fødeby/bopæl.
• Hvilken hovedfunktion havde stavnsbåndet og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?
  Stavnsbåndets hovedfunktion var at holde alle mænd i alderen 18-36 år bundet til deres fødeby. I 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.

Stavnsbåndet var til for at sikre, at der var nok mænd til hæren i de enkelte byer. Konsekvenserne for befolkningen på landet var, at de ikke kunne eller havde svært ved at flytte fra byen.

• Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.

Godsejerne udnyttede, at der var konkurrence om de ledige fæstegårde blandt bønderne, og derfor hævede han indfæstningen på gårdene.
De solgte også pas til karle, så de ikke risikerede at blive indkaldt til militærtjeneste. På den måde tjente de mange penge.

• Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier?
  Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?
  For landsbyerne betød det, at der blev færre gårde, og derfor ophævede det landsbyfællesskabet. For bondefamilierne betød det, at de kunne flytte deres gårde og dyrke deres egen jord, som også kaldes selveje.
  Risikoen ved at blive selvejer var, at de nu selv skulle stå for at få dyrket, sået og høstet jorden. De havde selv ansvaret hvis deres jord fx blev oversvømmet, og de havde svært ved at få hjælp fra andre.
• Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?
  For husmændene betød det, at de mistede en del rettigheder. De kunne fx ikke lade deres køer græsse, der hvor de plejede, da jorden blev ejet af andre. De blev nu nødt til selv at købe gård og jord, men det blev meget dyrt for dem, og derfor måtte de arbejde meget for at få penge.
  For daglejerne blev der færre arbejdspladser, da bønderne fik deres egen gård og jord.
  De var meget afhængige af årstiderne, da der om vinteren næsten var umuligt at få job hvorimod om sommeren, når der skulle høstes, var masser af arbejde.

Historie opgave 2

Historie opgave 12/11-10 Af Helene og Michelle

• Et fæstebrev hvor I opdigter et realistisk situation for hvilke ”aftaler” der kunne være i et sådan brev.

Jeg giver hermed Peder Sørensen brugsretten til en del af min jord og den tilhørende gård. Som forpligtelser skal De kunne vedligeholde gården og indrette Dem efter mine meninger og holdninger. De skal også yde arbejde på hovedgården, efter mine behov. De kan dog sende egne karle eller tjenestepiger, til udførelsen af arbejdet. Medbring selv nødvendige redskaber.

Jeg gør opmærksom på at hvis Deres arbejde ikke er tilfredsstillende, kan jeg til hver tid inddrage deres gård. Jeg vil også kunne indsende Deres karle til soldat-tjeneste hos Kongen.

Ved modtagelsen af dette fæstebrev, bedes De betale et aftalt beløb til gårdens ejer. Derudover skal De efter hvert år betale landekilde, med en del af deres egen høst og dyr.

• Beskriv hvordan stridigheder i en landsby blev løst i 1700-tallet.

En landsby havde et bystævne. Det var oldermanden, som bestemte og indkaldte til stævnet. Det var en gruppe bønder, som diskuterede og behandlede bestemte ting om landsbyen. Det kunne være konflikter mellem nogle beboere, regler om fællesskabet, om at opretholde ro og orden eller at kunne sikre mod ildebrand.

Et bystævnes mødested var som regel en ring af store sten, og den der førte ordet, stod i midten.

• Hvilke problem kom landbruget i den første halvdel af 1700-tallet og hvilke konsekvens fik det for bønderne?

I første halvdel af 1700-tallet havde landbruget økonomiske problemer. For bønderne betød det at de ikke kunne betale landegildet til godsejeren eller skat til staten, og på den måde ikke forsørge familien og vedligeholde gården.

Hvis noget af Godsejernes jord ikke var frugtbar, var det svært at få lejet deres gårde til fæstebøndere, og på den måde lå deres gårde øde, og de mistede derfor penge. For at skaffe penge, satte han sine fæstebøndere til at arbejde mere, men det hjalp ikke. Bønderne nægtede at arbejde hårdere, og var med vilje sløve.

• Kopier billedet ind og beskriv hvad du kan se på det.

På billedet ser vi en masse tynde køer og en røgter(kohyrde) på en mudret vej. I baggrunden er der en gammel gård med huller i taget, en kirke og en mølle. Der er træer og en indhegning til køer.

 

Historieopgave af Michelle og Helene

Historieopgave om landbrugssamfundet i 1700-tallet

• Lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund – land/by.

80% af de 900.000 indbyggere i Danmark boede på landet, hvor de dyrkede landbrug. Bønderne betalte den største indtægt i statens skat.

De sidste 20% boede i byerne og var meget afhængige af landbruget, undtagen i København. De handlede og videresolgte landbrugsvarerne, og solgte også deres egne varer til landboerne.

• Lav eller beskriv hierarkiet for det danske samfund i 1700 tallet.

Øverst i hierarkiet var Kongen, som havde al magten over samfundet. Derfor var han enevældig.

Derefter kom hans kongelige slægt, såsom børn og andre i hans familie. Der var også grever og andre adelige.

Efter dem kom embedsmændene, præsterne og dem der havde mange penge. Nederst i hierarkiet var bønderne og tjenestefolkene og derefter fattige, hjemløse og syge der blev betragtet som ingenting og ubrugelige.

• Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.

Godsejernes jord blev dyrket af husmandsfamilier, tjenestefolk, som var husmandens eller bøndernes børn på 8-10 år og tilsidst fæstebønderne.

Fæstebønderne havde en aftale med godsejerne som blev kaldt et fæstebrev. Den gik ud på at, hvis fæstebønderne skulle kunne bruge godsejernes jord til landbrug, skulle de betale afgifter med deres høst og deres dyr. I fæstebrevet stod der også at hvis godsejeren havde brug for at fæstebønderne skulle arbejde på hans gård, skulle de gøre det.

• Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

Godsejerene var en meget vigtig gruppe i det Danske samfund. De var en af de vigtigste embeder og var meget fornem i forhold til samfundet. De havde mange penge og hjalp kongen med at lave opgaver, hvis han ikke selv kunne gøre det. De valgte også hvilke karle der skulle blive soldater, og de sørgede for at bønderne betalte deres skatter.