Historieopgave 4

Den franske revolution 1789 – 3/12-10      af Helene 8.b

• Hvad var stændersamfundet?
  Stændersamfundet var det franske samfund i 1700 tallet, som var inddelt i første-, anden- og tredje stand.
• Hvilke befolkningsgrupper indholdt de forskellige stænder, og hvilke rettigheder havde de?
  Første stand var kirkens folk, som også blev kaldt de gejstlige. Anden stand var adelen.
  Første og anden stand var samfundets overklasse og behøvede blandt andet ikke at betale skat. De ejede også det meste af jorden og havde mulighed for at arbejde i staten og ved hoffet. Derfor havde de stor indflydelse for, hvad de lavede og også for politik.
  Tredje stand bestod af 99% af befolkningen. De kunne være fattige bøndere til folk med uddannelse og arbejde. De havde ingen indflydelse på politik, og selvom første- og andenstand ejede jorden skulle bønderne betalte 80% af skatterne.
• Hvordan var kongens placeret i forhold til stænderne?
  Kongen var enevældig og bestemte over alle. Han var den øverste i ranglisten og havde magt over befolkningen.
• Hvilke økonomisk konsekvens fik stændersamfundets opbygning for den tredje stand, da der kom økonomisk krise i Frankrig i 1700 tallet?
  Da der i 1700 tallet ikke var mange der betalte skat, indkaldte kongen repræsentanter fra de tre stænder til en stænderforsamling. Tredje stand mente, at der skulle være mere lighed mellem folket og derfor gjorde de oprør. De angreb Bastillen og fik kongen til at godkende det nye styre i hovedstaden Paris, nemlig Pariserkommunen og Nationalgarden.
  De fik også mere indflydelse på politik, og enevælden blev afskaffet.

Historieopgave 3

Stavnsbåndets ophævelse 26/11-10     Af Kristine, Sara, Michelle og Helene

• Hvad betyder ordet stavn?
  Ordet 'stavn' er betegnelsen for ens fødeby/bopæl.
• Hvilken hovedfunktion havde stavnsbåndet og hvilke konsekvenser fik det for befolkningen på landet?
  Stavnsbåndets hovedfunktion var at holde alle mænd i alderen 18-36 år bundet til deres fødeby. I 1760 blev aldersgrænsen ændret til 4-40 år.

Stavnsbåndet var til for at sikre, at der var nok mænd til hæren i de enkelte byer. Konsekvenserne for befolkningen på landet var, at de ikke kunne eller havde svært ved at flytte fra byen.

• Hvordan misbrugte godsejerne stavnsbåndet? Giv to eksempler.

Godsejerne udnyttede, at der var konkurrence om de ledige fæstegårde blandt bønderne, og derfor hævede han indfæstningen på gårdene.
De solgte også pas til karle, så de ikke risikerede at blive indkaldt til militærtjeneste. På den måde tjente de mange penge.

• Hvad betød udskiftningen og udflytningen for landsbyerne og for de enkelte bondefamilier?
  Hvilken risiko var der fx ved at blive selvejer?
  For landsbyerne betød det, at der blev færre gårde, og derfor ophævede det landsbyfællesskabet. For bondefamilierne betød det, at de kunne flytte deres gårde og dyrke deres egen jord, som også kaldes selveje.
  Risikoen ved at blive selvejer var, at de nu selv skulle stå for at få dyrket, sået og høstet jorden. De havde selv ansvaret hvis deres jord fx blev oversvømmet, og de havde svært ved at få hjælp fra andre.
• Hvad betød udskiftningen og udflytningen for husmænd og daglejere?
  For husmændene betød det, at de mistede en del rettigheder. De kunne fx ikke lade deres køer græsse, der hvor de plejede, da jorden blev ejet af andre. De blev nu nødt til selv at købe gård og jord, men det blev meget dyrt for dem, og derfor måtte de arbejde meget for at få penge.
  For daglejerne blev der færre arbejdspladser, da bønderne fik deres egen gård og jord.
  De var meget afhængige af årstiderne, da der om vinteren næsten var umuligt at få job hvorimod om sommeren, når der skulle høstes, var masser af arbejde.