Tidslinje over siderne 52-65
Af: Kristine, Sara og Helene
1830: Efter den franske revolution der handlede om at få enevælden afskaffet, bredte uroen sig til hele Europa.
1846: De nationalliberale ønskede en fri forfatning, og at Kongeriget og Slesvig blev slået sammen. Efter deres mening var Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde tyske.
1848: Da den franske revolution i februar i 1848 udbrød, begyndte flere tyske lande at ønske sig en fri forfatning. Den danske konge Frederik 7. gik med på de nationalliberalistiskes krav, om at Slesvig og Kongeriget skulle slås sammen og have en fri forfatning. Slesvig-holstenerne gjorde oprør, og borgerkrigen brød ud.
1848-50: Borgerkrigen, også kaldet Treårskrigen, var begyndt. Det var dels en dansk borgerkrig og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater.
1852: Fredsforhandlingerne mellem Danmark og de tyske lande blev bestemt. Helstaten skulle fortsætte sin eksistens, men det var med de modsætninger mellem det danske og det tyske.
1863: Rigsdagen vedtog en fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig, som blev kaldt Novemberforfatningen. Da denne forfatning var et klart brud på de aftaler, der var blevet lavet efter Treårskrigen, protesterede Preussen og Østrig.
1864: Den preussiske udenrigsminister Otto von Bismarck forlangte, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer, eller de ville erklære Danmark krig. Da regeringen ikke ville adlyde, udbrød krigen. Krigen begyndte den 31. januar. Da de danske soldater allerede led af dårlige forhold og af det kolde vejr, besluttede de en tilbagetrækning. Fjenden opdagede tilbagetoget, og i området mellem Oversee og Sankelmark sø, blev der kæmpet en blodig kamp.
