Historieopgave 12

Referat af teksten ”Slaget på fælleden” Side 7-17

Af: Helene 8.b

Internationale: sammenslutning af de første fagforeninger

Manifest: En slags grundlov indenfor den socialistiske politik

Slaget på Fælleden handler om det opgør der var imellem myndighederne i Danmark og arbejderbevægelsen – som er en undergruppe af Internationale. Internationale ville have højere løn og kortere arbejdstid. Arbejderbevægelsen kæmpede for bedre vilkår på arbejdspladserne, men myndighederne var bange for, at det ville udvikle sig til store uroligheder, ligesom der skete i Paris.

Proletarer i alle lande, foren jer!

Louis Pio var begyndt at udgive et ugeblad ved navn ”Socialisten”, og Karl Marx kæmpede for Det kommunistiske manifest. Disse to personer slog sig sammen, og den 28. september 1864 blev Internationale stiftet af de franske og engelske arbejdere. De ville have bedre vilkår på deres arbejde.

Fabrikker og arbejdere

Fabrikkerne kom til i midten af 1800-tallet. Det var meget dyrt at anskaffe maskinerne, og derfor ville fabrikkernes ejere ikke give arbejderne særlig meget løn. Af denne grund strejkede arbejderne både i Danmark og i Europa for at få bedre løn og bedre arbejdsforhold.

Kommunen!

I Paris, februar 1871, havde arbejderne magten i 72 dage. De nåede at lave 400 love, som kunne hjælpe arbejderne med bedre forhold, men de blev aldrig godkendt. Deres kampråb var ”Leve kommunen!” - kommunen betyder fællesskab. De kæmpede for frihed, lighed og broderskab.

Deres ønsker om bedre arbejdsforhold blev ikke vedtaget. Der var flere tusinde, der blev skudt, og 4.000 blev henrettet.

Pio en farlig dansker

Den 21. maj 1871 udkom det første nummer af Socialistiske Blade, som var skrevet af Louis Pio. Mange var imod bladet, og aviserne i Danmark rakkede ned på Pio. Pio blev set som en farlig dansker.

Den internationale Arbejderforening blev dannet den 15. oktober 1871. Den var en afdeling af Internationale. Hver gang de skulle holde møder, sendte politiet spioner ud, så de kunne følge med i, hvad de lavede.

Strejke på B&W

Den 4. oktober 1871 skulle der være møde, om at arbejderne ville have mere i løn. Billeternes indtægt skulle gå til en strejkekasse. Efter en lang konflikt om, hvad arbejderne ønskede, endte det med, at de ikke fik mere i løn.

”Snart dages det brødre, det lysner i øst”

Louis Pio blev den 17. februar 1872, efter sin rejse til Geneve i Schweiz, præsenteret på et møde som Internationales danske formand. Efter mødet blev de danske arbejderes slagsang sunget med titlen: ”Snart dages det brødre, det lysner i øst.”

Historieopgave 11

Tidslinje over siderne 52-65

Af: Kristine, Sara og Helene

1830: Efter den franske revolution der handlede om at få enevælden afskaffet, bredte uroen sig til hele Europa.

1846: De nationalliberale ønskede en fri forfatning, og at Kongeriget og Slesvig blev slået sammen. Efter deres mening var Holsten og Lauenburg af sproglige og historiske grunde tyske.

1848: Da den franske revolution i februar i 1848 udbrød, begyndte flere tyske lande at ønske sig en fri forfatning. Den danske konge Frederik 7. gik med på de nationalliberalistiskes krav, om at Slesvig og Kongeriget skulle slås sammen og have en fri forfatning. Slesvig-holstenerne gjorde oprør, og borgerkrigen brød ud.

1848-50: Borgerkrigen, også kaldet Treårskrigen, var begyndt. Det var dels en dansk borgerkrig og en konflikt mellem Danmark og de tyske stater.

1852: Fredsforhandlingerne mellem Danmark og de tyske lande blev bestemt. Helstaten skulle fortsætte sin eksistens, men det var med de modsætninger mellem det danske og det tyske.

1863: Rigsdagen vedtog en fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig, som blev kaldt Novemberforfatningen. Da denne forfatning var et klart brud på de aftaler, der var blevet lavet efter Treårskrigen, protesterede Preussen og Østrig.

1864: Den preussiske udenrigsminister Otto von Bismarck forlangte, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden 48 timer, eller de ville erklære Danmark krig. Da regeringen ikke ville adlyde, udbrød krigen. Krigen begyndte den 31. januar. Da de danske soldater allerede led af dårlige forhold og af det kolde vejr, besluttede de en tilbagetrækning. Fjenden opdagede tilbagetoget, og i området mellem Oversee og Sankelmark sø, blev der kæmpet en blodig kamp.

Historieopgave 10

Referat af ”Slaget på Reden” og ”Københavns bombardement”

Af: Helene, Sara og Kristine

Slaget på Reden

I år 1801 forlangte Storbritannien, at Danmark skulle træde ud af Neutralitetsforbundet, fordi de frygtede at Danmark ville spærre indsejlingen til Østersøen, hvis der blev konflikter mellem dem.

Frankrig ville gerne have fat på den danske flåde, så de kunne blokere den britiske skibsfart og handel. På den måde ville de kunne sejle frit ind i Østersø-området og erobre landene derinde. De ville også kunne afskære Storbritannien for ammunition og fødevare udefra resten af Europa. Storbritannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk.

Da Danmark ikke ville træde ud af Neutralitetsforbundet, besluttede Storbritannien at sætte et flådeangreb ind på København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde. Efter en dags kamp blev de enige om våbenhvile. Den danske flåde blev ikke udleveret til briterne, på betingelse af at Danmark ikke på nogen måde måtte deltage i krigen de næste 14 uger.

Mellem de to episoder

I år 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller fransk-besatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien.

Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe nu sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor Storbritanniens skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, blev skibet tilbageholdt og skib og last konfiskeret. De blev nu endnu sværere at tjene penge, og derfor protesterede Danmark.

Da Frankrig ville tvinge Danmark til at tilslutte sig fastlandsspærringen, ville det ophæve Danmarks neutralitet. Det ville med garanti medføre et angreb fra Storbritannien, så kronprins Frederik flyttede sig selv og den danske hær til Holsten, for at sende et klart signal til briterne om, at han var villig til at forsvare Danmarks grænser, hvis Frankrig ville angribe.

Københavns bombardement

Storbritannien ville undgå, at Frankrig fik fat på den danske krigsflåde, og besluttede den 15. juli 1807 at lave et angreb København. De britiske havne blev alle lukkede, fordi deres planer ikke skulle blive offentliggjort.

Den 3. august ankom briterne til Helsingør. Briterne ville have Danmark til at tilslutte sig en alliance med Storbritannien, og derefter stille deres flåde til rådighed eller udlevere flåden til dem.

Da Danmark nægtede deres forslag, begyndte kampene. Fra den 16. til 29. august blev der kæmpet ved Vedbæk. Det endte med en britisk sejr. Dette slag blev kaldet ”Træskoslaget”.

Fra den 2. til 5. september bombarderede briterne voldsomt København. Bomber og brandraketter regnede ned over byen, og smadrede huse, gader og kirker. Mange ønskede, at byen skulle overgive sig, og tilsidst blev den danske flåde udleveret til briterne. Den 21. oktober 1807 forlod briterne København.

Efter oprøret med briterne, skulle der bl.a. tages stilling til, om General Peymann, der havde til opgave at forsvare København under kampene, om han havde gjort sin pligt. Den 21. januar 1809 blev han dømt til døden. Hans dom endte dog med, at han blev afskediget fra hæren.

Fra 1807 til 1814 var der krig imellem Storbritannien og Danmark-Norge. I år 1813 gik den danske stat fallit, og Danmark måtte nu afstå Norge. Landet var nu ikke længere en stormagt.

Det var svært at få gang i den danske handel og transport efter krigen, og først i år 1830 begyndte det at lysne for Danmarks økonomi.

Historieopgave 9

Københavns bombardement Af: Helene og Sara

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
   Frankrig og Storbritannien kæmpede om hvem, der skulle være den førende magt i Europa. Krigene startede allerede fra midten af 1700-tallet, og de særlig kendte krige foregik fra år 1792 til 1815. De blev kaldt Koalitionskrigene eller Napoleonskrigene.
   Danmark havde Europas næststørste flåde, og derfor havde de en sømagt, der betød meget. Landet var også neutralt, (dvs. det ikke holdte med et andet land i krigene) og sammen med Rusland, Preussen og Sverige dannede de i år 1800 alliancen ”Neutralitetsforbundet”. De var forpligtede til at forsvare og hjælpe hinanden, hvis der blev gjort modstand mod dem. Forbundet blev derfor også kaldt: ”Det væbnede Neutralitetsforbund”.
   
2. Hvilken virkning fik disse forhold i Danmark?
   Storbritannien forlangte, at Danmark skulle stræde ud af Neutralitetsforbundet. De frygtede nemlig, at Danmark ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der blev konflikter mellem de to lande. Derfor angreb briterne den 2. april 1801 København. De ville enten erobre eller ødelægge den danske flåde, men blev allerede efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden, men til gengæld skulle Danmark love ikke at deltage i krigene i de næste 14 uger.

Historieopgave 8

Grundloven 18. marts                           Af: Helene, Sara, Emilie og Kristine

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8. op til hans død i 1848?
   De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket havde indflydelse på hvordan landet skulle styres. De ville også have helstaten opløst, så Kongeriget Danmark og Slesvig havde en fælles forfatning (en dansk stat) med fælles sprog. Holsten og Lauenburg skulle være selvstændige og fortsætte medlemskabet i det Tyske Forbund.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1848?
   Bønderne ønskede en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
   På grund af oprøret i Frankrig begyndte borgerne og De liberale at kræve ændringer af enevælden. Det påvirkede også Slesvig-holstenerne og de ville nu bede kongen om selvstændighed.
   Rygtet nåede til De nationalliberale og hurtigt skulle de finde på en plan, for at undgå det. De ville nemlig have at Kongeriget Danmark og Slesvig var samme forfatning, mens Holsten og Lauenburg skulle være medlem af det Tyske Forbund.
   De blev enige om nogle krav, de ville præsentere for kongen, Frederik 7. Kravene var følgende: Danmark til Ejderen (Kongeriget og Slesvig), en fri forfatning og en ny regering.
4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
   Enevælden faldt via folketoget til Christiansborg. Mange folk stillede op og ønskede at ministeriet skulle opløses. En lille udvalgt gruppe gik ind på Christiansborg, og noget tid efter kom de ud og meddelte af deres ønske var blevet opfyldt. Den nye regering som blev lavet indkaldte en grundlovgivende forsamling, som skulle repræsentere folket.
   Den grundlovgivende forsamling og regeringen udarbejdede grundloven, og derefter var enevælden officielt afskaffet.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser (Brug gerne nettet til at finde info.)
   Magten blev delt i tre funktioner: Den lovgivende magt (parlamentet, i dag Folketinget): De laver/vedtager nye love og tager vigtige beslutninger for landet. De skal dog have en underskrift fra Dronningen, for at de træder i kraft. Består i dag af 179 folkevalgte medlemmer.
   Den udøvende magt (regeringen): De sørger for at lovene bliver opretholdt og udført/udøvet i samfundet. Består i dag af én statsminister og 18 ministre.
   Den dømmende magt (domstolene): Domstolene skal dømme ud fra de love der er lavet i landet. Dette er i dag opdelt i 24 byretter, to landsretter og én højesteret.
   Dette kaldes Magtens tredeling.

Historieopgave 7

Grundloven 25. februar 2011 Af: Emilie, Sara og Helene 8.b

1. Hvilke privilegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?
   Kongen kunne opkræve skatter, udnævne embedsmænd -som kunne være ikke-adelige og starte en krig.
2. Hvilke tiltag var det første imod at en konge ikke var 100% enevældig?
   For at kongen ikke skulle være helt enevældig, blev der oprettet stænderforsamlinger, der kunne give kongen råd om, hvordan landet kunne styres.
   Der var fire stænderforsamlinger: Holsten/Lauenburg, Slesvig, Jylland og øerne.
3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?
   Begrebet helstat indbefattede Kongeriget Danmark, Slesvig, Holsten, Lauenburg, Grønland, Færøerne og Island. Der var også nogle få kolonier – guldkysten, Trankebar og de dansk-vestindiske øer. 40% af befolkningen i helstaten talte tysk.
4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilken funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?
   Det gør man, fordi de begyndte at give deres egne meninger om lovene og samfundets problemer. Det skabte også mere opsigt i aviserne, og de begyndte nu at gå mere ind i politik.
   Stænderforsamlingerne og sognerådenes funktion var, at rådgive kongen om, hvordan landet kunne styres, men i sidste ende var det altid kongen, der bestemte.
   
5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?
   De liberale ville have enevælden afskaffet, mere frihed, indflydelse på samfundet og ret til at ytre sig. Storbritannien var et forbillede for de liberale, da de også mente, at stænderforsamlingerne var vejen mod et folkestyre.
   
6. Hvilke krav havde bønderne til de liberales projekt for at være med imod den enevældige konge?
   Deres krav var, at de ville have en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
   *Forfatning: En aftale eller love om hvordan landet skal styres.

Begrebsleksikon

Begreber fra teksten ”Anden verdenskrig, Europa”      Helene 8.b

1. Nazist: En der tror på nazisme og som går ind for at det er de ”rene racer” (arier) der styrer et land. De ville gerne have udryddet jøderne og sigøjnerfolket (etniske mennesker).
2. Diktator: Når man er diktator, er man ene om at bestemme i landet og man styrer med diktatur. Det modsatte er demokrati, hvor det er folket der styrer.
3. De Allierede: Betegnelsen for den gruppe lande der havde slået sig sammen og kæmpede mod Tyskland.
4. Luftwaffe: Tysklands luftvåben under 2. verdenskrig.
5. Den Røde Hær: Sovjetunionens hær. Ændret til ”Sovjetiske hær” i 1946.
6. Blitzkrieg: Tyskernes taktik for at skræmme folk. Tyskerne havde få tanks, men mange fly, så de bombede meget og skabte panik blandt folket.
7. Winson Churchill: (1874-1965) Statsminister af England. Med i De Allierede.
8. Franklin D. Roosevelt: (1882-1945) Præsident af USA. Med i De Allierede.
9. Invasion: Det er når et større antal personer trænger uønsket ind på et fremmed område.
10. Modstandsbevægelse: Er grupper der kæmper og gør modstand mod noget.
11. D-Dag: 6.-30. juni 1944. Det var dagen hvor De Allierede gik i land i Normandiet, for at befri Europæiske lande fra deres besættelse af Tyskland.

Historieopgave 6

Den franske revolution 1789 6/1-11   - af Kristine, Emilie, Elgaard og Helene

1. Hvilke 4 overordnede punkter indeholdte den franske menneskerettighedserklæring fra 1789? Stikord til de 4 punkter er: fri, magt, ytring og hus.
   Fri: Menneskene fødes frie og lige i rettigheder, og at disse rettigheder er umistelige. Det betyder at man var fri til at gøre hvad man ville, og alle mennesker var ligestillet i samfundet.
   Magt: Al magt hviler hos folket. På den måde kunne ingen enkelte personer eller grupper udøve magt alene, med mindre det var blevet bestemt at folket.
   Ytring: Enhver har lov til frit at tale, skrive eller trykke sine meninger. På den måde kunne man udtale sig frit, man skulle bare holde sig til loven.
   Hus: Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig. Man kunne derfor ikke få taget sin grund, med mindre det for samfundets bedste, men der skulle uden videre udbetales en erstatning.
2. Hvilke ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme? Med en begrundelse.
   De 4 punkter passer til ideologien for liberalisme, da liberalister også ligger stor vægt på frihed, ligestilling blandt samfundet og at det er folket der deler magten.
3. Hvilken begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedserklæringen? Og hvad var baggrunden for begivenheden?
   Kongen blev tvunget til at skrive under på menneskerettighedserklæringen af en kæmpe, vred folkemængde, der var gået fra Paris til Versailles, for at kræve brød af ham.
   Baggrunden for denne begivenhed var, at prisen steg på brødet, og derfor havde folket ikke råd til at købe det.
4. Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?
   Den franske revolution betød at kirken skulle til at betale skat og at deres jord nu blev inddraget og solgt.
5. Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?
   Et konstitutionelt monarki er en regeringsform hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning, i dette tilfælle menneskerettighedserklæringen. Kongen har ingen magt over parlamentet, men skal formelt godkende lovene, og skal altid rette sig efter dem.

Historieopgave 5

Referat af siderne 38-43 Af Helene 8.b

• Erklæringen om Menneske- og borgerrettigheder
• USA's Uafhængighedserklæring
• Folketoget til Versailles 5. oktober 1789
• Ny forfatning og konstitutionelt monarki 1791

Menneskerettighedserklæringen blev lavet af Nationalforsamlingen, som gik ud på, at der skulle være lighed mellem mennesker, og at al magten var hos folket. Alle skulle kunne deltage i at lave love, og havde også lov til at skrive, trykke og tale om sine egne meninger. Man kunne heller ikke få taget sin ejendom.

Da Nationalforsamlingen skulle have godkendt Menneskerettighedserklæringen og fjernelse af privilegierne var kongen imod, og der blev igen kamp om magten mellem ham og Nationalforsamlingen.

 

Da Amerika i 1776 blev løsrevet fra de 13 engelske kolonier, kunne de kalde sig uafhængige, og derfor blev grundlaget for De forenede stater, USA, skabt. Uafhængighedserklæringen, som blev underskrevet den 4. juli 1776, handlede om at mennesker skulle have rettighed til personlig frihed, frihed til at sige hvad man ville, og selv vælge hvilken religion man ville tro på.

Franskmændene blev meget inspirerede af Amerikas kamp mod England, og at de ville have et politisk styre. Derfor var de aktivt deltagende krigen mod England.

Den 4. juli er i dag USA's nationaldag.

Da priserne igen blev hævet på fødevarer, blev mange folk vrede, og derfor samlede de sig foran rådhuset i Paris og krævede brød. Da de ikke fik noget, besluttede de sig at gå hele vejen til Versailles og kræve brød af kongen og Nationalforsamlingen.

De fleste var kvinder, og derfor bliver det kaldt kvindetoget til Versailles.

Da kravet om brød også begyndte at omfatte de politiske krav, blev kongen nødt til at godkende menneskerettighedserklæringen, og andre love og beslutninger som var lavet af Nationalforsamlingen. Da de vrede folk ikke ville gå tilbage til Paris, blev kongen og hans familie tvunget til at følge med til Paris, og derefter var det der begivenhederne var for den franske revolution.

Da Nationalforsamlingens nye ”regler” blev indført, blev det Frankrig formet til det land vi kender i dag. Nu skulle første og anden stand betale skat og den jord kirken ejede blev solgt og inddraget. landet blev inddelt på en meget bedre måde.

I år 1791 blev der indført en ny inddeling af magten, og enevælden blev afskaffet. I 1793 blev Frankrigs konge Ludvig den 16. og hans kone Marie Antoinette dømt og dræbt for at lave landsforræderi.