Historieopgave 8

Grundloven 18. marts                           Af: Helene, Sara, Emilie og Kristine

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8. op til hans død i 1848?
   De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket havde indflydelse på hvordan landet skulle styres. De ville også have helstaten opløst, så Kongeriget Danmark og Slesvig havde en fælles forfatning (en dansk stat) med fælles sprog. Holsten og Lauenburg skulle være selvstændige og fortsætte medlemskabet i det Tyske Forbund.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1848?
   Bønderne ønskede en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
   På grund af oprøret i Frankrig begyndte borgerne og De liberale at kræve ændringer af enevælden. Det påvirkede også Slesvig-holstenerne og de ville nu bede kongen om selvstændighed.
   Rygtet nåede til De nationalliberale og hurtigt skulle de finde på en plan, for at undgå det. De ville nemlig have at Kongeriget Danmark og Slesvig var samme forfatning, mens Holsten og Lauenburg skulle være medlem af det Tyske Forbund.
   De blev enige om nogle krav, de ville præsentere for kongen, Frederik 7. Kravene var følgende: Danmark til Ejderen (Kongeriget og Slesvig), en fri forfatning og en ny regering.
4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
   Enevælden faldt via folketoget til Christiansborg. Mange folk stillede op og ønskede at ministeriet skulle opløses. En lille udvalgt gruppe gik ind på Christiansborg, og noget tid efter kom de ud og meddelte af deres ønske var blevet opfyldt. Den nye regering som blev lavet indkaldte en grundlovgivende forsamling, som skulle repræsentere folket.
   Den grundlovgivende forsamling og regeringen udarbejdede grundloven, og derefter var enevælden officielt afskaffet.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser (Brug gerne nettet til at finde info.)
   Magten blev delt i tre funktioner: Den lovgivende magt (parlamentet, i dag Folketinget): De laver/vedtager nye love og tager vigtige beslutninger for landet. De skal dog have en underskrift fra Dronningen, for at de træder i kraft. Består i dag af 179 folkevalgte medlemmer.
   Den udøvende magt (regeringen): De sørger for at lovene bliver opretholdt og udført/udøvet i samfundet. Består i dag af én statsminister og 18 ministre.
   Den dømmende magt (domstolene): Domstolene skal dømme ud fra de love der er lavet i landet. Dette er i dag opdelt i 24 byretter, to landsretter og én højesteret.
   Dette kaldes Magtens tredeling.