Historieopgave 10

Referat af ”Slaget på Reden” og ”Københavns bombardement”

Af: Helene, Sara og Kristine

Slaget på Reden

I år 1801 forlangte Storbritannien, at Danmark skulle træde ud af Neutralitetsforbundet, fordi de frygtede at Danmark ville spærre indsejlingen til Østersøen, hvis der blev konflikter mellem dem.

Frankrig ville gerne have fat på den danske flåde, så de kunne blokere den britiske skibsfart og handel. På den måde ville de kunne sejle frit ind i Østersø-området og erobre landene derinde. De ville også kunne afskære Storbritannien for ammunition og fødevare udefra resten af Europa. Storbritannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk.

Da Danmark ikke ville træde ud af Neutralitetsforbundet, besluttede Storbritannien at sætte et flådeangreb ind på København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde. Efter en dags kamp blev de enige om våbenhvile. Den danske flåde blev ikke udleveret til briterne, på betingelse af at Danmark ikke på nogen måde måtte deltage i krigen de næste 14 uger.

Mellem de to episoder

I år 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller fransk-besatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien.

Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe nu sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor Storbritanniens skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, blev skibet tilbageholdt og skib og last konfiskeret. De blev nu endnu sværere at tjene penge, og derfor protesterede Danmark.

Da Frankrig ville tvinge Danmark til at tilslutte sig fastlandsspærringen, ville det ophæve Danmarks neutralitet. Det ville med garanti medføre et angreb fra Storbritannien, så kronprins Frederik flyttede sig selv og den danske hær til Holsten, for at sende et klart signal til briterne om, at han var villig til at forsvare Danmarks grænser, hvis Frankrig ville angribe.

Københavns bombardement

Storbritannien ville undgå, at Frankrig fik fat på den danske krigsflåde, og besluttede den 15. juli 1807 at lave et angreb København. De britiske havne blev alle lukkede, fordi deres planer ikke skulle blive offentliggjort.

Den 3. august ankom briterne til Helsingør. Briterne ville have Danmark til at tilslutte sig en alliance med Storbritannien, og derefter stille deres flåde til rådighed eller udlevere flåden til dem.

Da Danmark nægtede deres forslag, begyndte kampene. Fra den 16. til 29. august blev der kæmpet ved Vedbæk. Det endte med en britisk sejr. Dette slag blev kaldet ”Træskoslaget”.

Fra den 2. til 5. september bombarderede briterne voldsomt København. Bomber og brandraketter regnede ned over byen, og smadrede huse, gader og kirker. Mange ønskede, at byen skulle overgive sig, og tilsidst blev den danske flåde udleveret til briterne. Den 21. oktober 1807 forlod briterne København.

Efter oprøret med briterne, skulle der bl.a. tages stilling til, om General Peymann, der havde til opgave at forsvare København under kampene, om han havde gjort sin pligt. Den 21. januar 1809 blev han dømt til døden. Hans dom endte dog med, at han blev afskediget fra hæren.

Fra 1807 til 1814 var der krig imellem Storbritannien og Danmark-Norge. I år 1813 gik den danske stat fallit, og Danmark måtte nu afstå Norge. Landet var nu ikke længere en stormagt.

Det var svært at få gang i den danske handel og transport efter krigen, og først i år 1830 begyndte det at lysne for Danmarks økonomi.