Historieopgave 7

Grundloven 25. februar 2011 Af: Emilie, Sara og Helene 8.b

1. Hvilke privilegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?
   Kongen kunne opkræve skatter, udnævne embedsmænd -som kunne være ikke-adelige og starte en krig.
2. Hvilke tiltag var det første imod at en konge ikke var 100% enevældig?
   For at kongen ikke skulle være helt enevældig, blev der oprettet stænderforsamlinger, der kunne give kongen råd om, hvordan landet kunne styres.
   Der var fire stænderforsamlinger: Holsten/Lauenburg, Slesvig, Jylland og øerne.
3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?
   Begrebet helstat indbefattede Kongeriget Danmark, Slesvig, Holsten, Lauenburg, Grønland, Færøerne og Island. Der var også nogle få kolonier – guldkysten, Trankebar og de dansk-vestindiske øer. 40% af befolkningen i helstaten talte tysk.
4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilken funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?
   Det gør man, fordi de begyndte at give deres egne meninger om lovene og samfundets problemer. Det skabte også mere opsigt i aviserne, og de begyndte nu at gå mere ind i politik.
   Stænderforsamlingerne og sognerådenes funktion var, at rådgive kongen om, hvordan landet kunne styres, men i sidste ende var det altid kongen, der bestemte.
   
5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?
   De liberale ville have enevælden afskaffet, mere frihed, indflydelse på samfundet og ret til at ytre sig. Storbritannien var et forbillede for de liberale, da de også mente, at stænderforsamlingerne var vejen mod et folkestyre.
   
6. Hvilke krav havde bønderne til de liberales projekt for at være med imod den enevældige konge?
   Deres krav var, at de ville have en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
   *Forfatning: En aftale eller love om hvordan landet skal styres.