Historieopgave 10

Referat af ”Slaget på Reden” og ”Københavns bombardement”

Af: Helene, Sara og Kristine

Slaget på Reden

I år 1801 forlangte Storbritannien, at Danmark skulle træde ud af Neutralitetsforbundet, fordi de frygtede at Danmark ville spærre indsejlingen til Østersøen, hvis der blev konflikter mellem dem.

Frankrig ville gerne have fat på den danske flåde, så de kunne blokere den britiske skibsfart og handel. På den måde ville de kunne sejle frit ind i Østersø-området og erobre landene derinde. De ville også kunne afskære Storbritannien for ammunition og fødevare udefra resten af Europa. Storbritannien ville derfor undgå at Frankrigs planer trådte i værk.

Da Danmark ikke ville træde ud af Neutralitetsforbundet, besluttede Storbritannien at sætte et flådeangreb ind på København den 2. april 1801. De ville enten erobre eller destruere den danske flåde. Efter en dags kamp blev de enige om våbenhvile. Den danske flåde blev ikke udleveret til briterne, på betingelse af at Danmark ikke på nogen måde måtte deltage i krigen de næste 14 uger.

Mellem de to episoder

I år 1806 blev fastlandet spærret for briterne. Det skete, da Napoleon erobrede Preussen og befalede, at ingen franske eller fransk-besatte lande måtte handle eller samarbejde med Storbritannien.

Som svar på Frankrigs handling måtte ingen skibe nu sejle mellem de havne, der var under fransk kontrol, eller hvor Storbritanniens skibe ikke måtte lægge til. Hvis forbudet blev overtrådt, blev skibet tilbageholdt og skib og last konfiskeret. De blev nu endnu sværere at tjene penge, og derfor protesterede Danmark.

Da Frankrig ville tvinge Danmark til at tilslutte sig fastlandsspærringen, ville det ophæve Danmarks neutralitet. Det ville med garanti medføre et angreb fra Storbritannien, så kronprins Frederik flyttede sig selv og den danske hær til Holsten, for at sende et klart signal til briterne om, at han var villig til at forsvare Danmarks grænser, hvis Frankrig ville angribe.

Københavns bombardement

Storbritannien ville undgå, at Frankrig fik fat på den danske krigsflåde, og besluttede den 15. juli 1807 at lave et angreb København. De britiske havne blev alle lukkede, fordi deres planer ikke skulle blive offentliggjort.

Den 3. august ankom briterne til Helsingør. Briterne ville have Danmark til at tilslutte sig en alliance med Storbritannien, og derefter stille deres flåde til rådighed eller udlevere flåden til dem.

Da Danmark nægtede deres forslag, begyndte kampene. Fra den 16. til 29. august blev der kæmpet ved Vedbæk. Det endte med en britisk sejr. Dette slag blev kaldet ”Træskoslaget”.

Fra den 2. til 5. september bombarderede briterne voldsomt København. Bomber og brandraketter regnede ned over byen, og smadrede huse, gader og kirker. Mange ønskede, at byen skulle overgive sig, og tilsidst blev den danske flåde udleveret til briterne. Den 21. oktober 1807 forlod briterne København.

Efter oprøret med briterne, skulle der bl.a. tages stilling til, om General Peymann, der havde til opgave at forsvare København under kampene, om han havde gjort sin pligt. Den 21. januar 1809 blev han dømt til døden. Hans dom endte dog med, at han blev afskediget fra hæren.

Fra 1807 til 1814 var der krig imellem Storbritannien og Danmark-Norge. I år 1813 gik den danske stat fallit, og Danmark måtte nu afstå Norge. Landet var nu ikke længere en stormagt.

Det var svært at få gang i den danske handel og transport efter krigen, og først i år 1830 begyndte det at lysne for Danmarks økonomi.

Historieopgave 9

Københavns bombardement Af: Helene og Sara

1. Giv en beskrivelse af Europas magtforhold og alliancer omkring 1800.
   Frankrig og Storbritannien kæmpede om hvem, der skulle være den førende magt i Europa. Krigene startede allerede fra midten af 1700-tallet, og de særlig kendte krige foregik fra år 1792 til 1815. De blev kaldt Koalitionskrigene eller Napoleonskrigene.
   Danmark havde Europas næststørste flåde, og derfor havde de en sømagt, der betød meget. Landet var også neutralt, (dvs. det ikke holdte med et andet land i krigene) og sammen med Rusland, Preussen og Sverige dannede de i år 1800 alliancen ”Neutralitetsforbundet”. De var forpligtede til at forsvare og hjælpe hinanden, hvis der blev gjort modstand mod dem. Forbundet blev derfor også kaldt: ”Det væbnede Neutralitetsforbund”.
   
2. Hvilken virkning fik disse forhold i Danmark?
   Storbritannien forlangte, at Danmark skulle stræde ud af Neutralitetsforbundet. De frygtede nemlig, at Danmark ville spærre indgangen til Østersøen, hvis der blev konflikter mellem de to lande. Derfor angreb briterne den 2. april 1801 København. De ville enten erobre eller ødelægge den danske flåde, men blev allerede efter en dags kamp enige om våbenhvile. Briterne fik ikke flåden, men til gengæld skulle Danmark love ikke at deltage i krigene i de næste 14 uger.

Historieopgave 8

Grundloven 18. marts                           Af: Helene, Sara, Emilie og Kristine

1. Hvilke krav stillede de liberale til Christian 8. op til hans død i 1848?
   De liberale ville have en demokratisk forfatning, hvor folket havde indflydelse på hvordan landet skulle styres. De ville også have helstaten opløst, så Kongeriget Danmark og Slesvig havde en fælles forfatning (en dansk stat) med fælles sprog. Holsten og Lauenburg skulle være selvstændige og fortsætte medlemskabet i det Tyske Forbund.
2. Hvilke krav stillede bønderne til Christian 8. i 1848?
   Bønderne ønskede en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
3. Hvilke indvirkning fik den franske revolution på det danske samfundsudvikling op mod afskaffelsen af enevælden?
   På grund af oprøret i Frankrig begyndte borgerne og De liberale at kræve ændringer af enevælden. Det påvirkede også Slesvig-holstenerne og de ville nu bede kongen om selvstændighed.
   Rygtet nåede til De nationalliberale og hurtigt skulle de finde på en plan, for at undgå det. De ville nemlig have at Kongeriget Danmark og Slesvig var samme forfatning, mens Holsten og Lauenburg skulle være medlem af det Tyske Forbund.
   De blev enige om nogle krav, de ville præsentere for kongen, Frederik 7. Kravene var følgende: Danmark til Ejderen (Kongeriget og Slesvig), en fri forfatning og en ny regering.
4. Hvordan faldt enevælden i DK.?
   Enevælden faldt via folketoget til Christiansborg. Mange folk stillede op og ønskede at ministeriet skulle opløses. En lille udvalgt gruppe gik ind på Christiansborg, og noget tid efter kom de ud og meddelte af deres ønske var blevet opfyldt. Den nye regering som blev lavet indkaldte en grundlovgivende forsamling, som skulle repræsentere folket.
   Den grundlovgivende forsamling og regeringen udarbejdede grundloven, og derefter var enevælden officielt afskaffet.

5. Hvordan blev magten delt i Junigrundloven 1849? Beskriv funktionen af de tre instanser (Brug gerne nettet til at finde info.)
   Magten blev delt i tre funktioner: Den lovgivende magt (parlamentet, i dag Folketinget): De laver/vedtager nye love og tager vigtige beslutninger for landet. De skal dog have en underskrift fra Dronningen, for at de træder i kraft. Består i dag af 179 folkevalgte medlemmer.
   Den udøvende magt (regeringen): De sørger for at lovene bliver opretholdt og udført/udøvet i samfundet. Består i dag af én statsminister og 18 ministre.
   Den dømmende magt (domstolene): Domstolene skal dømme ud fra de love der er lavet i landet. Dette er i dag opdelt i 24 byretter, to landsretter og én højesteret.
   Dette kaldes Magtens tredeling.

Historieopgave 7

Grundloven 25. februar 2011 Af: Emilie, Sara og Helene 8.b

1. Hvilke privilegier havde en enevældig konge efter kongelovens bestemmelser?
   Kongen kunne opkræve skatter, udnævne embedsmænd -som kunne være ikke-adelige og starte en krig.
2. Hvilke tiltag var det første imod at en konge ikke var 100% enevældig?
   For at kongen ikke skulle være helt enevældig, blev der oprettet stænderforsamlinger, der kunne give kongen råd om, hvordan landet kunne styres.
   Der var fire stænderforsamlinger: Holsten/Lauenburg, Slesvig, Jylland og øerne.
3. Hvad indbefatter begrebet helstat i DK regi?
   Begrebet helstat indbefattede Kongeriget Danmark, Slesvig, Holsten, Lauenburg, Grønland, Færøerne og Island. Der var også nogle få kolonier – guldkysten, Trankebar og de dansk-vestindiske øer. 40% af befolkningen i helstaten talte tysk.
4. Hvorfor tillægger man oprettelsen af de rådgivende stænderforsamlinger og sognerådene en stor betydning for udviklingen af demokratiet, samt hvilken funktion havde de første stænderforsamlinger og sogneråd i DK?
   Det gør man, fordi de begyndte at give deres egne meninger om lovene og samfundets problemer. Det skabte også mere opsigt i aviserne, og de begyndte nu at gå mere ind i politik.
   Stænderforsamlingerne og sognerådenes funktion var, at rådgive kongen om, hvordan landet kunne styres, men i sidste ende var det altid kongen, der bestemte.
   
5. Hvilke krav havde de liberale til en reform?
   De liberale ville have enevælden afskaffet, mere frihed, indflydelse på samfundet og ret til at ytre sig. Storbritannien var et forbillede for de liberale, da de også mente, at stænderforsamlingerne var vejen mod et folkestyre.
   
6. Hvilke krav havde bønderne til de liberales projekt for at være med imod den enevældige konge?
   Deres krav var, at de ville have en almindelig værnepligt, at fæstebønderne kunne købe deres gårde af herremændene og have en fri forfatning.
   *Forfatning: En aftale eller love om hvordan landet skal styres.