Historieopgave 6

Den franske revolution 1789 6/1-11   - af Kristine, Emilie, Elgaard og Helene

1. Hvilke 4 overordnede punkter indeholdte den franske menneskerettighedserklæring fra 1789? Stikord til de 4 punkter er: fri, magt, ytring og hus.
   Fri: Menneskene fødes frie og lige i rettigheder, og at disse rettigheder er umistelige. Det betyder at man var fri til at gøre hvad man ville, og alle mennesker var ligestillet i samfundet.
   Magt: Al magt hviler hos folket. På den måde kunne ingen enkelte personer eller grupper udøve magt alene, med mindre det var blevet bestemt at folket.
   Ytring: Enhver har lov til frit at tale, skrive eller trykke sine meninger. På den måde kunne man udtale sig frit, man skulle bare holde sig til loven.
   Hus: Ejendomsretten er hellig og ukrænkelig. Man kunne derfor ikke få taget sin grund, med mindre det for samfundets bedste, men der skulle uden videre udbetales en erstatning.
2. Hvilke ideologi passer mest sammen med de 4 overordnede punkter. Socialisme, konservatisme eller liberalisme? Med en begrundelse.
   De 4 punkter passer til ideologien for liberalisme, da liberalister også ligger stor vægt på frihed, ligestilling blandt samfundet og at det er folket der deler magten.
3. Hvilken begivenhed var afgørende for at kongen skrev under på menneskerettighedserklæringen? Og hvad var baggrunden for begivenheden?
   Kongen blev tvunget til at skrive under på menneskerettighedserklæringen af en kæmpe, vred folkemængde, der var gået fra Paris til Versailles, for at kræve brød af ham.
   Baggrunden for denne begivenhed var, at prisen steg på brødet, og derfor havde folket ikke råd til at købe det.
4. Hvilke konsekvenser fik den franske revolution for kirken i Frankrig?
   Den franske revolution betød at kirken skulle til at betale skat og at deres jord nu blev inddraget og solgt.
5. Hvad er et konstitutionelt monarki, og hvordan er forholdet mellem kongen og parlamentet i et sådant monarki?
   Et konstitutionelt monarki er en regeringsform hvor statsoverhovedet er bundet af en forfatning, i dette tilfælle menneskerettighedserklæringen. Kongen har ingen magt over parlamentet, men skal formelt godkende lovene, og skal altid rette sig efter dem.

Historieopgave 5

Referat af siderne 38-43 Af Helene 8.b

• Erklæringen om Menneske- og borgerrettigheder
• USA's Uafhængighedserklæring
• Folketoget til Versailles 5. oktober 1789
• Ny forfatning og konstitutionelt monarki 1791

Menneskerettighedserklæringen blev lavet af Nationalforsamlingen, som gik ud på, at der skulle være lighed mellem mennesker, og at al magten var hos folket. Alle skulle kunne deltage i at lave love, og havde også lov til at skrive, trykke og tale om sine egne meninger. Man kunne heller ikke få taget sin ejendom.

Da Nationalforsamlingen skulle have godkendt Menneskerettighedserklæringen og fjernelse af privilegierne var kongen imod, og der blev igen kamp om magten mellem ham og Nationalforsamlingen.

 

Da Amerika i 1776 blev løsrevet fra de 13 engelske kolonier, kunne de kalde sig uafhængige, og derfor blev grundlaget for De forenede stater, USA, skabt. Uafhængighedserklæringen, som blev underskrevet den 4. juli 1776, handlede om at mennesker skulle have rettighed til personlig frihed, frihed til at sige hvad man ville, og selv vælge hvilken religion man ville tro på.

Franskmændene blev meget inspirerede af Amerikas kamp mod England, og at de ville have et politisk styre. Derfor var de aktivt deltagende krigen mod England.

Den 4. juli er i dag USA's nationaldag.

Da priserne igen blev hævet på fødevarer, blev mange folk vrede, og derfor samlede de sig foran rådhuset i Paris og krævede brød. Da de ikke fik noget, besluttede de sig at gå hele vejen til Versailles og kræve brød af kongen og Nationalforsamlingen.

De fleste var kvinder, og derfor bliver det kaldt kvindetoget til Versailles.

Da kravet om brød også begyndte at omfatte de politiske krav, blev kongen nødt til at godkende menneskerettighedserklæringen, og andre love og beslutninger som var lavet af Nationalforsamlingen. Da de vrede folk ikke ville gå tilbage til Paris, blev kongen og hans familie tvunget til at følge med til Paris, og derefter var det der begivenhederne var for den franske revolution.

Da Nationalforsamlingens nye ”regler” blev indført, blev det Frankrig formet til det land vi kender i dag. Nu skulle første og anden stand betale skat og den jord kirken ejede blev solgt og inddraget. landet blev inddelt på en meget bedre måde.

I år 1791 blev der indført en ny inddeling af magten, og enevælden blev afskaffet. I 1793 blev Frankrigs konge Ludvig den 16. og hans kone Marie Antoinette dømt og dræbt for at lave landsforræderi.