Historieopgave af Michelle og Helene

Historieopgave om landbrugssamfundet i 1700-tallet

• Lav en opstilling over befolkningsfordelingen i det danske samfund – land/by.

80% af de 900.000 indbyggere i Danmark boede på landet, hvor de dyrkede landbrug. Bønderne betalte den største indtægt i statens skat.

De sidste 20% boede i byerne og var meget afhængige af landbruget, undtagen i København. De handlede og videresolgte landbrugsvarerne, og solgte også deres egne varer til landboerne.

• Lav eller beskriv hierarkiet for det danske samfund i 1700 tallet.

Øverst i hierarkiet var Kongen, som havde al magten over samfundet. Derfor var han enevældig.

Derefter kom hans kongelige slægt, såsom børn og andre i hans familie. Der var også grever og andre adelige.

Efter dem kom embedsmændene, præsterne og dem der havde mange penge. Nederst i hierarkiet var bønderne og tjenestefolkene og derefter fattige, hjemløse og syge der blev betragtet som ingenting og ubrugelige.

• Beskriv af hvem godserne og dets jorde blev dyrket i 1700 tallet.

Godsejernes jord blev dyrket af husmandsfamilier, tjenestefolk, som var husmandens eller bøndernes børn på 8-10 år og tilsidst fæstebønderne.

Fæstebønderne havde en aftale med godsejerne som blev kaldt et fæstebrev. Den gik ud på at, hvis fæstebønderne skulle kunne bruge godsejernes jord til landbrug, skulle de betale afgifter med deres høst og deres dyr. I fæstebrevet stod der også at hvis godsejeren havde brug for at fæstebønderne skulle arbejde på hans gård, skulle de gøre det.

• Beskriv godsejernes position i samfundet i 1700 tallet.

Godsejerene var en meget vigtig gruppe i det Danske samfund. De var en af de vigtigste embeder og var meget fornem i forhold til samfundet. De havde mange penge og hjalp kongen med at lave opgaver, hvis han ikke selv kunne gøre det. De valgte også hvilke karle der skulle blive soldater, og de sørgede for at bønderne betalte deres skatter.